Spring til indhold
Metode

Sådan regner Arktivo

Her står, hvad hver beregner tager med, og hvad den udelader, hvilke regler og satser den bygger på, hvornår reglerne sidst er gennemgået, og hvilke begrænsninger du skal kende. Hver sektion har et gennemregnet eksempel, hvor det giver mening.

Vil du regne efter selv? Regnepakken har 45 eksempler med håndregningen og Arktivos tal side om side.

Danske regler

Skat, fradrag, lofter og offentlige ydelser følger de gældende danske regler og satser. Hver sektion linker til reglerne hos skat.dk, borger.dk eller retsinformation.dk.

Dagens kroner

Planer over mange år (FIRE, Nedsparing og Livsplan) regner i dagens kroner, så et beløb om 30 år kan sammenlignes med det, pengene er værd i dag. Afkastberegneren viser begge dele.

Beregningen sker i din browser

Tallene regnes på din egen computer eller telefon. Uden login bliver dine tal i din browser. Logger du ind og trykker Gem, gemmes de på din konto. Kontoudtog, årsopgørelse og PensionsInfo-rapport læses i browseren, og kun tallene gemmes.

Vejledende

Beregningerne bygger på generelle regler og dine egne tal. De er beslutningsstøtte, ikke rådgivning. Kontrollér væsentlige tal hos banken, pensionsselskabet eller Skattestyrelsen.

Version 2026.6 · Regler gennemgået:

Afkastberegner

Sammenligner, hvad det samme beløb vokser til efter skat og omkostninger i ETF, investeringsforening, aktiesparekonto og aldersopsparing, med egne faner til ratepension og medarbejderaktier.

Åbn Afkastberegner

Det tager beregningen med

  • Startbeløb, månedlig indbetaling (sat ind i starten af hver måned), antal år og et fast forventet afkast pr. år.
  • ÅOP, der trækkes løbende af værdien, og kurtage og vekslingsomkostning, der lægges til købsprisen.
  • Skatten pr. kontotype: aktieindkomst (27 % op til progressionsgrænsen, 42 % derover), kapitalindkomst regnet ud fra løn, kommune og kirke, 17 % lagerskat på aktiesparekonto og 15,3 % PAL-skat på aldersopsparing og ratepension.
  • Realisation (skat ved salg) for investeringsforeninger og lager (skat hvert år) for ETF'er, aktiesparekonto og pension. Udloddende foreninger beskattes af udlodningen samme år.
  • Indskudslofterne på aktiesparekonto og aldersopsparing, herunder det forhøjede loft fra 7 år før folkepensionsalderen.
  • Grænser, der stiger over tid: de offentliggjorte 2027-beløb og derefter den årlige stigning, du vælger.
  • Udbytte: standard er 0 %. Sætter du et udbytte, vælger du, om det geninvesteres efter skat eller udbetales. Udbyttet beskattes det år, det udbetales.
  • Bremser loftet indskuddene på aktiesparekonto eller aldersopsparing, sættes de ind fra januar, til loftet er nået, som man selv ville gøre.
  • Vælg fond eller ETF på et kort: ÅOP fra fondens dokumenter og forventet afkast fra Rådet for Afkastforventninger for fondens indeks.
  • Slutværdien i dagens kroner (fratrukket inflation) og den effektive rente pr. år, så kontotyperne kan sammenlignes.
  • Fanerne Baglæns (hvad skal jeg spare op), Prioriteret fordeling, Ratepension og Medarbejderaktier bruger samme skatteregler.
  • Ratepension regner med det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer: 1,4 % af arbejdsindkomsten, højst 6.100 kr. i 2026 (6.300 kr. i 2027), de sidste 2 år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen til 8,5 % og 5 år (L 36) er fremsat og regnes med, når den er vedtaget.
  • Ratepension med førtidspension (tilvalg): indbetalingen sætter indtægten ned og giver mere førtidspension (30 % over fradraget), og en udbetaling før folkepensionsalderen sætter den ned. Begge regnes efter skat.

Det tager den ikke med

  • Udsving i afkastet i hovedtallet: afkastet er det samme hvert år. Usikkerheden kan ses for sig med Monte Carlo-knappen.
  • Din øvrige aktieindkomst. Progressionsgrænsen regnes, som om beregningen har den for sig selv. Bruger du den andre steder, kan du sætte grænsen ned.
  • Ratepension i Sammenlign typer. Den har sin egen fane, der også regner skatten ved udbetaling og modregningen i pensionstillægget.
  • Udbytteskat i udlandet og andre særregler for enkelte værdipapirer.

Regneeksempel

Eksempel: 100.000 kr. på en aktiesparekonto i 10 år

Med 7 % om året og 17 % lagerskat vokser kontoen med 5,8 % om året efter skat. Efter 10 år står der 175.901 kr. på kontoen.

Oplysninger

  1. Startbeløb på aktiesparekontoen100.000 kr.
  2. Månedlig indbetaling0 kr. pr. md.
  3. Antal år10 år

Antagelser

  1. Afkast pr. år7 %
  2. ÅOP og kurtage0 %

    Ingen omkostninger, så eksemplet kan regnes efter i hånden.

  3. Inflation pr. år2 %
  4. Lagerskat på aktiesparekonto17 %

    Regel: Aktiesparekonto (skat.dk)

Mellemresultater

  1. Afkast efter skat pr. år5,81 %

    7 % × (1 − 17 %). Skatten betales hvert år af årets gevinst.

  2. Skat i alt over perioden15.546 kr.
  3. Til sammenligning: ETF med aktieindkomst (27 % hvert år)164.604 kr.
  4. Til sammenligning: investeringsforening (udlodning og skat ved salg)167.777 kr.

Resultat

  1. Aktiesparekontoen efter 10 år efter skat175.901 kr.

    100.000 kr. × (1 + 5,8 %)^10. Det svarer til 144.300 kr. i dagens kroner.

  • Afkastet er det samme hvert år. I virkeligheden svinger det.

Eksemplet er fiktivt. Tallene regnes med den samme beregning, som siden selv bruger.

Version 2026.1 · Regler gennemgået:

Prioriteret fordeling og kapitalfordeling

Fordeler den samme månedlige opsparing mellem konti med loft, fx aktiesparekonto og aldersopsparing, og en konto til resten, og sammenligner fordelingerne efter skat.

Åbn Prioriteret fordeling og kapitalfordeling

Det tager beregningen med

  • Et vandfald: pengene går til konti i den rækkefølge, du vælger. Når en konto når sit loft, går resten videre til den næste og til sidst til opsamleren.
  • Samme skatteregler pr. kontotype som Afkastberegneren, herunder lagerskat på aktiesparekonto, PAL-skat på aldersopsparing og aktie- eller kapitalindkomst på frie midler.
  • Én fælles progressionsgrænse for aktieindkomst og ét fælles grundbeløb for kapitalindkomst på tværs af konti, også med anden aktieindkomst, du selv har.
  • Sammenlign fordelinger: alle fordelinger får samme samlede indbetaling. Det, der ikke kan være på en konto med loft, står på opsamlerkontoen og tæller med, så sammenligningen er fair.
  • Indskud på konti med loft sættes ind fra januar, til loftet er nået. Lofterne følger de offentliggjorte 2027-beløb og derefter den årlige stigning, du vælger.

Det tager den ikke med

  • Hævninger undervejs. Alle konti holdes til slutåret.
  • Udbetaling af aldersopsparing og aktiesparekonto efter slutåret. Slutværdien er efter den skat, der er betalt undervejs.

Kendte begrænsninger

  • Penge på en aldersopsparing er bundne til pensionsalderen. En fordeling med aldersopsparing kan give mest, men pengene kan ikke bruges før.
  • Et fast afkast hvert år giver et pænere forløb end virkeligheden.
  • Satser efter 2027 er ikke vedtaget. Beregneren fremskriver dem med den stigning, du vælger.

Version 2026.2 · Regler gennemgået:

Portefølje-tracker

Holder styr på dine beholdninger ud fra dine handler og viser gevinst, afkast og den skat, et salg i dag vil udløse.

Åbn Portefølje-tracker

Det tager beregningen med

  • Beholdninger opgjort efter gennemsnitsmetoden (GAK): kurtage ved køb lægges til kostprisen, kurtage ved salg trækkes fra provenuet.
  • Skatten følger kontoen, ikke papiret: frie midler med aktieindkomst (27 % og 42 %), ETF'er på Skattestyrelsens liste med lagerskat, aktiesparekonto med 17 % og aldersopsparing med 15,3 % PAL-skat.
  • Én fælles progressionsgrænse for alle depoter med frie midler i samme år: 79.400 kr. i 2026 og 89.600 kr. fra 2027, det dobbelte for gifte.
  • Skatten ved et salg er den ekstra skat oven i årets aktieindkomst indtil nu (realiserede gevinster og tab, udbytter og årets lagergevinst).
  • Tab modregnes i årets gevinster. Et fremført aktietab fra tidligere år kan lægges ind og trækkes fra.
  • Afkast som tidsvægtet afkast (TWR) og pengevægtet afkast (XIRR) med dine egne datoer.
  • Kurser fra dataleverandører (forsinket ca. 15 minutter) og valutakurser fra ECB, med handelsdagens kurs til kostprisen.
  • Obligationer, der står pr. 100 kr. nominelt i depot-udtrækket, bliver til obligationer. Ligger en obligation eller en obligationsfond i et depot med aktieindkomst, står der på depotet, at den beskattes som kapitalindkomst og bør ligge i et depot af typen Frie midler (kapitalindkomst).

Det tager den ikke med

  • Skat af kryptovaluta. Den er personlig indkomst og vises uden skat.
  • Ratepension og medarbejderaktier beskattes ikke her. Brug de særskilte faner i Afkastberegneren.
  • Fremskrivningen "Værdi om X år" vises før skat.
  • Det tidsvægtede afkast er kursafkast uden udbytte.

Kendte begrænsninger

  • Importerede depot-udtræk har sjældent købsdatoer, så historik og afkast før importen er tilnærmede, indtil du retter handlerne.
  • Mangler værdien den 1. januar for et lagerbeskattet depot, bruges kostprisen, og tallet markeres som et skøn.
  • Skatten er et overslag. Den endelige skat står på din årsopgørelse.

Regneeksempel

Eksempel: skat ved salg af aktier i et frit depot

Gevinsten på 99.971 kr. er aktieindkomst. De første 79.400 kr. beskattes med 27 %, resten med 42 %, så salget koster 30.078 kr. i skat.

Oplysninger

  1. Købt500 stk. til 200 kr.
  2. Kurtage ved køb29 kr.
  3. Kurs i dag400 kr.
  4. Anden aktieindkomst i år0 kr.

Antagelser

  1. Progressionsgrænse 2026 (enlig)79.400 kr.

    Regel: Skat af aktier (skat.dk)

  2. Sats op til grænsen / over grænsen27 % / 42 %

Mellemresultater

  1. Gennemsnitlig anskaffelseskurs (GAK)200 kr.

    (500 × 200 kr. + 29 kr.) / 500. Kurtagen er en del af købsprisen.

  2. Salgsværdi200.000 kr.

    500 × 400 kr.

  3. Gevinst99.971 kr.

    200.000 kr. − 100.029 kr.

  4. Skat af gevinsten30.078 kr.

    27 % af 79.400 kr. + 42 % af 20.571 kr.

Resultat

  1. Tilbage efter skat169.922 kr.

    200.000 kr. − 30.078 kr.

  • Kurtage ved selve salget er ikke med i eksemplet.

Eksemplet er fiktivt. Tallene regnes med den samme beregning, som siden selv bruger.

Version 2026.7 · Regler gennemgået:

Formueoverblik og Pensionsoverblik

Samler bolig, konti, investeringer, bil og gæld til din nettoformue før og efter skat, og læser din rapport fra PensionsInfo.

Åbn Formueoverblik Åbn Pensionsoverblik

Det tager beregningen med

  • Nettoformuen: alt, du ejer, minus al gæld. Efter skat trækkes den skat fra, et salg i dag ville udløse af gevinsterne i dine investeringer, efter kontotypens regler. Medarbejderaktier beskattes af hele værdien som aktieindkomst sammen med de frie midler, fordi intet af indskuddet er beskattet. Ratepension i porteføljen trækkes den anslåede skat ved udbetaling fra: udbetalt over 10 år oven i folkepensionens grundbeløb, som personlig indkomst uden AM-bidrag med din kommuneskat. Bolig, bil, kontanter og samleobjekter beskattes ikke her.
  • Fordelingen: det, du kan bruge nu (kontanter og frie investeringer), friværdi i bolig, pension og andet, minus anden gæld. Summen er præcis nettoformuen.
  • Boligens værdi kan følge Danmarks Statistiks boligprisindeks, og bilens data hentes ud fra nummerpladen.
  • En bolig kan have flere lån, fx realkreditlånet og et banklån. Friværdien er boligens værdi minus alle lånene i den.
  • Et realkreditlån kan have afdragsfrie år tilbage og en restløbetid. Uden dem skønnes løbetiden ud fra ydelsen, efter at bidraget (standardsatserne efter belåningen) er trukket fra, fordi renten skrives uden bidrag. Dækker ydelsen kun renter og bidrag, regnes lånet som afdragsfrit i 10 af 30 år, og Formue beder om de rigtige tal. Løbetiden rundes op til hele år, men højst en tiendedel år over et helt år er afrunding (ydelsen står i hele kroner), ikke et år mere.
  • Er boligen eller sommerhuset købt senest 1. juli 1998, kan det markeres. Så regner Livsplanen med nedslaget i ejendomsværdiskatten: 1 ‰ af grundlaget og for huse og sommerhuse yderligere 2,1 ‰ (højst 1.200 kr.).
  • Siden sidst: forskellen fra det seneste gemte øjebliksbillede.
  • Pensionsoverblik: rapporten fra PensionsInfo læses i din browser, og navn og CPR-nummer fjernes. Udbetalingerne vises pr. periode efter skat: skattepligtige beløb som personlig indkomst uden AM-bidrag, afgiftspligtige med afgiften fra rapporten (typisk 40 %) og skattefrie uden skat.
  • Pensionstillægget til folkepensionen nedsættes efter din øvrige pensionsindkomst, og du kan se pensionsgabet, hvad en ekstra indbetaling giver, og dine dækninger ved død og tab af erhvervsevne.

Det tager den ikke med

  • Pension fra Pensionsoverblik tæller ikke med i nettoformuen. Den står for sig, før skat, fordi den først kan bruges ved pensionsalderen.
  • Salgsomkostninger ved bolig og bil.
  • Mistet pensionstillæg, når ratepension i porteføljen udbetales. Se det under Indbetal mere i Pensionsoverblik.
  • Kapital- og aktieindkomst i pensionstillægget på Pensionsoverblik. Brug Folkepension-siden for at regne det præcist.

Version 2026.4 · Regler gennemgået:

FIRE

Finder den alder, hvor din formue efter skat kan bære dit forbrug, og hvor dine frie midler kan bære dig frem til pensionen.

Åbn FIRE

Det tager beregningen med

  • FIRE-tallet: dit årlige forbrug delt med den sikre udtræksrate. Ved 4 % er det 25 gange forbruget.
  • Formuen fremskrevet år for år pr. konto (frie midler, aktiesparekonto, ratepension, aldersopsparing, kontanter og evt. kapitalpension) med hver kontos afkast og skat, i dagens kroner.
  • Formuen sammenlignes med FIRE-tallet efter den skat, du betaler ved udtræk: aktieindkomst af gevinstdelen i frie midler (af hele værdien for medarbejderaktier, hvor intet af indskuddet er beskattet), personlig indkomst af ratepension og 40 % afgift af kapitalpension.
  • Broen: pension kan først bruges fra pensionsudbetalingsalderen, så de frie midler skal række derhen. Den afhænger af, hvornår ordningen er oprettet: 3 år før folkepensionsalderen fra 2018, 5 år før for 1. maj 2007 til 2017 og fra 60 år før 1. maj 2007 (vælges under "Hvornår pensionen kan udbetales"; standard er 2018 eller senere).
  • Folkepensionsalderen ud fra dit fødselsår, folkepension og ATP efter folkepensionsalderen.
  • Indbetalinger til aktiesparekonto og pension inden for lofterne, engangsbeløb, deltid og efterløn, hvis du slår dem til.
  • Coast FIRE, følsomhed ved 2 procentpoint lavere og højere afkast og Monte Carlo med tilfældige markedsår.
  • Arbejdsindkomst (deltid) med AM-bidrag og personskat. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer: 1,4 % af arbejdsindkomsten, højst 6.100 kr. i 2026 (6.300 kr. i 2027), de sidste 2 år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen til 8,5 % og 5 år (L 36) er fremsat og regnes med, når den er vedtaget.

Det tager den ikke med

  • Ældrechecken (den er med i Nedsparing).
  • Førtidspension. FIRE regner på, hvornår man kan stoppe med at arbejde; førtidspensionen er med i Nedsparing og Livsplan.
  • Ægtefællens indkomst i folkepensionens modregning, medmindre I er lagt ind som husstand.
  • Efterlønnens skattefri præmie og arbejde ved siden af efterlønnen.
  • Kravet om 750 arbejdstimer om året ved opsat folkepension. Det kan beregningen ikke se.

Regneeksempel

Eksempel: hvornår kan en 40-årig blive økonomisk fri?

Et forbrug på 25.000 kr. om måneden giver et FIRE-tal på 7.500.000 kr., og med 12.000 kr. sparet op om måneden er personen fri som 66-årig.

Oplysninger

  1. Alder i dag40 år
  2. Forbrug25.000 kr. pr. md.
  3. Opsparing12.000 kr. pr. md.
  4. Frie midler (heraf urealiseret gevinst)600.000 kr. (150.000 kr.)
  5. Aktiesparekonto150.000 kr.
  6. Ratepension500.000 kr.
  7. Kontanter50.000 kr.

Antagelser

  1. Afkast pr. år (nominelt)6 %
  2. Inflation pr. år2 %

    Alle beløb er i dagens kroner.

  3. Sikker udtræksrate4 %
  4. Afkast på kontanter0 %

Mellemresultater

  1. FIRE-tal7.500.000 kr.

    25.000 kr. × 12 / 4 %

  2. Formue i dag før skat1.300.000 kr.
  3. Formue i dag efter skat ved udtræk1.259.500 kr.

    Skat af gevinstdelen i frie midler og personlig indkomst af ratepensionen er trukket fra.

  4. Pensionsudbetalingsalder69,5 år

    3 år før folkepensionsalderen for en ordning oprettet 2018 eller senere (72,5 år, forventet).

  5. Alder, hvor formuen efter skat når FIRE-tallet66 år

Resultat

  1. FIRE-alder (FIRE-tallet nået, og de frie midler kan bære broen til pensionen)66 år

    Om 26 år.

  • Afkastet er det samme hvert år. Monte Carlo på FIRE-siden viser spredningen.

Eksemplet er fiktivt. Tallene regnes med den samme beregning, som siden selv bruger.

Version 2026.5 · Regler gennemgået:

Nedsparing

Lægger en plan for, hvilken opsparing du bruger først, og viser år for år, hvor længe pengene rækker, og hvad du betaler i skat.

Åbn Nedsparing

Det tager beregningen med

  • Tre faser: broen (kun frie midler, aktiesparekonto og kontanter), pensionen låst op og folkepensionen.
  • Fire strategier for rækkefølgen af opsparingerne. "Auto" vælger den, der holder længst, og ved lige levetid den med mindst skat, også den skat, der venter i det, der er tilbage.
  • Ratepension udbetalt over 10 til 30 år, aldersopsparing, frie midler, aktiesparekonto, kapitalpension og kontanter.
  • Folkepension med den rigtige modregning af ratepension, livrente, ATP, renter og realiserede gevinster, samt brøkpension, opsat folkepension, udskudt ATP og ældrecheck.
  • Efterløn, forskelligt forbrug i faserne, et ønske om at efterlade et beløb og en buffer uden for planen.
  • Førtidspension (fra Løn eller som tilvalg): planen starter i dag og regner den med til folkepensionsalderen, modregnet efter årets egen indtægt, også det, der hæves fra ratepension, og partnerens indtægt uden løn, med evt. brøkpension og minus eget ATP-bidrag. En partner på førtidspension regnes som pensionist i folkepensionen.
  • Løn i nedtrapningen med AM-bidrag og personskat. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer: 1,4 % af arbejdsindkomsten, højst 6.100 kr. i 2026 (6.300 kr. i 2027), de sidste 2 år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen til 8,5 % og 5 år (L 36) er fremsat og regnes med, når den er vedtaget.

Det tager den ikke med

  • Løn ved siden af efterlønnen og ægtefællens indkomst, medmindre I er lagt ind som husstand.
  • Livrente og ATP regnes som faste, livsvarige beløb.

Version 2026.16 · Regler gennemgået:

Livsplan

Samler løn, pension, bolig, lån og livsbegivenheder for en eller to personer i én plan, år for år, til den yngste fylder 100.

Åbn Livsplan

Det tager beregningen med

  • Løn med AM-bidrag og fuld personskat (bundskat, mellemskat, topskat, kommune- og kirkeskat og fradrag), aktieindkomst med fælles grænse for gifte og lagerskat.
  • Egen og arbejdsgivers pensionsindbetaling til ratepension op til loftet, resten til livrente, med det ekstra pensionsfradrag på 12 % (32 % de sidste 15 år før folkepensionen).
  • Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere (11,5 %, højst 50.600 kr.), når et barn er markeret med ekstra børnetilskud.
  • Udbetaling af ratepension (mindst 10 år), kapitalpension med 40 % afgift og livrente, ATP, efterløn og folkepension med modregning, også af partnerens indkomst.
  • Livsvarige pensioner uden en opsparing, fx tjenestemandspension: PensionsInfo viser kun den årlige ydelse, og den regnes som personlig indkomst livet ud fra den alder, rapporten oplyser. Den modregnes i pensionstillægget og kan rettes under Antagelser.
  • Pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten fra det år, man (eller ægtefællen) når folkepensionsalderen: 6.000 kr. pr. bolig (sommerhus 2.000 kr.), nedsat med 5 % af indkomsten over grundbeløbet (239.800 kr. for enlige og 368.800 kr. for gifte i 2026).
  • Førtidspension (slået til på Løn) frem til folkepensionsalderen: 2026-satserne med modregning af egen indtægt og partnerens indtægt uden løn (30 %, eller 15 %, når partneren også er pensionist), evt. brøkpension og minus eget ATP-bidrag, beskattet uden AM-bidrag.
  • Begivenheder: ny løn, deltid, barsel, orlov, ledighed, SU, stop, børn med børne- og ungeydelse, arv med boafgift, gave med gaveafgift, bil, boligkøb og -salg, omlægning, lån og ekstra afdrag.
  • SU erstatter lønnen i perioden og er uden AM-bidrag. Et studiejob ved siden af kan skrives på SU-begivenheden: det er løn med AM-bidrag og beskæftigelsesfradrag, uden pension. Tilbagebetaling af SU over fribeløbet er ikke regnet med.
  • Boliger og lån med samme motor som Bolig som investering og Lånemotoren, herunder rentefradrag og ejendomsskatter.
  • Kommer forbruget fra kontoudtoget, trækkes boligens og lånenes udgift fra forbruget, fordi planen selv lægger den til hvert år. Der trækkes højst det fra, kontoudtoget har brugt under Bolig, og kun de lån, hvis ydelse står i kontoudtoget. Det, der betales fra en anden konto, er ikke i forbruget.
  • Kommer lønnen fra Løn, er personalegoder (fx fri bil og telefon) med i lønnen og beskattes, men de udbetales ikke. De trækkes fra det, der er til rådighed efter skat, sammen med træk efter skat, mens en skattefri godtgørelse lægges til. Fradrag for befordring, fagforening og a-kasse trækkes fra i de år, der er løn. Så er planens første år efter skat det samme, som Løn viser udbetalt.
  • Uden en løn fra Løn eller årsopgørelsen regnes budgettets faste indtægter om til løn før skat, men ikke for den, der er over folkepensionsalderen: der er de pension og folkepension (eller partnerens løn).
  • Anden gæld fra Formueoverblik (billån, forbrugslån og lignende) regnes som et lån med månedlig ydelse. Restløbetiden findes ud fra restgælden, renten og ydelsen i Formue, i hele måneder, så planens ydelse ligger tæt på den, der står i Formue.
  • Boligens realkreditlån regnes med løbetiden og de afdragsfrie år fra Formue: i de afdragsfrie år betales kun renter og bidrag (med tillægget for afdragsfrihed), derefter afdrages lånet over resten af løbetiden.
  • Har en bolig et lån mere end realkreditlånet (fx et banklån), regnes det som et lån med månedlig ydelse, og det indfries af salgsprisen, hvis boligen sælges i planen. Det gælder også i Hvad kan vi låne?, hvor det er en del af boligens restgæld.
  • Bor I til leje og køber en helårsbolig i planen, stopper huslejen fra købsåret. Den hentes fra de faste poster under Bolig i Budget (husleje, boligforening, andelsbolig) og kan rettes ved købet.
  • Overskud går til buffer, derefter aktiesparekonto og frie midler. Et underskud dækkes af kontanter, frie midler og aktiesparekonto.
  • FIRE og Nedsparing regner med hele forbruget inkl. bolig og lån. Når de sammenlignes med Livsplanen, lægges Livsplanens bolig og lån til dens forbrug, så det er det samme forbrug, der sammenlignes.
  • Usikkerhed med 500 forløb af tilfældige markedsår. Kriser og dårlig timing står for sig under Crash Test (se næste afsnit).
  • Tilvalg: friplads i børnehave eller vuggestue og boligstøtte i en lejebolig, regnet som under Friplads og boligstøtte.
  • Begivenheder vises med det, de koster i dagens kroner i de år, de varer, om de flytter det tidligste stop, og virkningen på formuen ved den alder, du vælger (standard 65 år, og er du ældre, den næste alder, der går op i 5).
  • Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer: 1,4 % af arbejdsindkomsten, højst 6.100 kr. i 2026 (6.300 kr. i 2027), de sidste 2 år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen til 8,5 % og 5 år (L 36) er fremsat og regnes med, når den er vedtaget.

Det tager den ikke med

  • Ældrechecken.
  • Forsikringsudbetalinger i scenariet, hvor en af jer dør.
  • Ændringer i satser og grænser efter 2027. De holdes faste i dagens kroner.

Kendte begrænsninger

  • "Likvide midler" er uden bolig og låst pension, så pengene kan slippe op, selv om nettoformuen er stor.
  • I usikkerheden er løn, renter på kontanter, boligpriser og skat de samme i alle forløb, og årene er uafhængige. Et rigtigt krak kan være værre.
  • Livsplanen kan give et andet svar end FIRE, Nedsparing og Folkepension, fordi den regner hele husstanden og alle begivenheder med.
  • Folkepensionsalderen for dem, der er født i 1975 eller senere, er ikke vedtaget endnu og er et skøn.

Regneeksempel

Eksempel: en 40-årig, der vil stoppe som 60-årig

Planen holder hele livet: pengene dækker forbruget på 260.000 kr. om året, også efter stoppet som 60-årig.

Oplysninger

  1. Alder i dag40 år
  2. Løn før pension550.000 kr. pr. år
  3. Pension (egen + arbejdsgiver)4 % + 8 %
  4. Kontanter / frie midler / ratepension100.000 kr. / 600.000 kr. / 500.000 kr.
  5. Forbrug260.000 kr. pr. år
  6. Stopper med at arbejde som60 år

Antagelser

  1. Afkast pr. år (nominelt)6 %
  2. Inflation pr. år2 %

    Alle beløb er i dagens kroner.

  3. Kommuneskat og kirkeskat25 % og 0,7 %
  4. ATP fra folkepensionsalderen26.000 kr. pr. år

Mellemresultater

  1. Indkomst efter skat i 2026341.918 kr. pr. år
  2. Lagt til side i 202681.918 kr.
  3. Folkepensionsalder72,5 år
  4. Skat i alt i hele planen8.131.260 kr.

Resultat

  1. Nettoformue som 65-årig5.539.678 kr.

    Pengene rækker hele planen.

  • Ingen bolig, lån eller livsbegivenheder i eksemplet. Livsplanen kan regne dem med.

Eksemplet er fiktivt. Tallene regnes med den samme beregning, som siden selv bruger.

Version 2026.1 · Regler gennemgået:

Crash Test og usikkerhed med kriser

Regner din Livsplan igennem med faste kriser og viser, om pengene stadig rækker, og hvad det koster at lukke et hul.

Åbn Crash Test og usikkerhed med kriser

Det tager beregningen med

  • Seks kriser: børsfald på 40 % næste år, børsfald i det første år uden løn, jobtab med dagpenge i 12 måneder, sygdom i 2 år på sygedagpenge, renten stiger 3 procentpoint, og børsfald og jobtab på samme tid.
  • Ved jobtab: beskæftigelsestillæg de første 3 måneder (højst 26.198 kr. pr. måned i 2026), derefter almindelige dagpenge (højst 22.041 kr.).
  • Hver krise regnes med præcis samme beregning som Livsplanen, med skat, løn, pension og bolig. Kun krisen er ændret.
  • Udfaldet: holder, stramt (bufferen kommer under 3 måneders udgifter inden for 10 år), hul (der mangler penge en periode) eller slipper op (pengene rækker ikke planen ud). Ved et hul vises, hvad det koster pr. måned at lukke det.
  • Chance, når afkastet svinger: 500 forløb, hvor krisens år ligger fast, og alle andre år er tilfældige. Rækken uden krise er præcis den samme som Hvor sikker er planen?
  • Dårlig timing: de tre dårligste markedsår flyttes til lige efter, du stopper med at arbejde.
  • Formuen ved den valgte alder (standard 65 år) med krisen og forskellen til planen uden krise.

Det tager den ikke med

  • Fald i boligpriserne år for år.
  • Kriser, du selv sammensætter.
  • Forsikringsudbetalinger ved sygdom.

Kendte begrænsninger

  • De tilfældige år er uafhængige af hinanden. Et rigtigt krak kan vare længere eller være værre.
  • Beskæftigelsestillægget kræver bl.a. mindst 4 års uafbrudt medlemskab af en a-kasse. Opfylder du det ikke, er jobtabet lidt dyrere end vist.
  • Løn, renter på kontanter og boligpriser er de samme i alle forløb.

Version 2026.4 · Regler gennemgået:

Folkepension

Viser din folkepension for ét år: grundbeløb og pensionstillæg efter modregning af din og evt. din ægtefælles indkomst.

Åbn Folkepension

Det tager beregningen med

  • Grundbeløb (90.528 kr. i 2026) og pensionstillæg, der modregnes over et fradragsbeløb.
  • Tre situationer: enlig (tillæg 104.748 kr., fradrag 99.200 kr., modregning 30,9 %), gift eller samlevende med en, der ikke er pensionist (32 %), og begge pensionister (16 %).
  • Anden personlig indkomst (fx pension og ATP), indbetaling til pension, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst ud over 5.000 kr. i udbytte. Løn tæller ikke med.
  • 54 % af ægtefællens indkomst trækkes fra, hvis ægtefællen ikke er pensionist.
  • Indtægten rundes ned til hele 100 kr., som Udbetaling Danmark gør.
  • Et skøn over folkepensionen efter skat med din kommune- og kirkeskat fra husstanden (Livsplan, profil eller FIRE), ellers standardsatserne. Ugift samlevende beskattes som enlige.
  • Civilstanden foreslås ud fra husstanden: med en partner, der har nået folkepensionsalderen, regnes I som begge pensionister.
  • Boligydelse som tilvalg, hvis du bor til leje, regnet som under Friplads og boligstøtte.

Det tager den ikke med

  • Brøkpension, opsat folkepension og ældrecheck (de er med i Nedsparing og Livsplan).
  • Folkepensionsalderen. Siden regner på ét år som pensionist.
  • Aldersopsparing, som ikke tæller med i modregningen.

Kendte begrænsninger

  • Satserne er for 2026. Udbetaling Danmark fastsætter den endelige pension.
  • Skatten efter folkepension er et skøn. Kendes din kommune ikke fra husstanden eller profilen, bruges standardsatserne for kommune og kirke.

Regneeksempel

Eksempel: folkepension for en enlig med anden pension

Indkomsten over fradragsbeløbet modregnes med 30,9 % i pensionstillægget. Med 150.000 kr. i anden pension bliver folkepensionen 179.579 kr. om året.

Oplysninger

  1. CivilstandEnlig
  2. Anden personlig indkomst (pension og ATP)150.000 kr. pr. år
  3. Kapitalindkomst og aktieindkomst0 kr.

Antagelser

  1. Grundbeløb90.528 kr. pr. år

    Regel: Folkepension og ældrecheck (borger.dk)

  2. Fuldt pensionstillæg104.748 kr. pr. år
  3. Fradragsbeløb99.200 kr. pr. år
  4. Modregning30,9 %

Mellemresultater

  1. Indkomst over fradragsbeløbet50.800 kr.

    150.000 kr. (rundet ned til hele 100 kr.) − 99.200 kr.

  2. Modregning i tillægget15.697 kr.

    30,9 % af 50.800 kr.

  3. Pensionstillæg efter modregning89.051 kr.

    104.748 kr. − 15.697 kr.

  4. Folkepension i alt179.579 kr. pr. år

    90.528 kr. + 89.051 kr.

Resultat

  1. Folkepension pr. måned før skat14.965 kr. pr. md.

    Efter skat ca. 9.218 kr. pr. md. med standardsatser for kommune og kirke.

  • Satserne er for 2026. Udbetaling Danmark fastsætter den endelige pension.

Eksemplet er fiktivt. Tallene regnes med den samme beregning, som siden selv bruger.

Version 2026.2 · Regler gennemgået:

Friplads og boligstøtte

Viser, hvad en ekstra indtægt eller pensionsindbetaling betyder for friplads i daginstitution og for boligstøtte, så du kan se den reelle effekt.

Åbn Skatteoptimering Åbn Livsplan Åbn Folkepension

Det tager beregningen med

  • Friplads: tilskuddet efter husstandens indkomst med den officielle fripladsskala for 2026, de højere grænser for enlige forsørgere og for flere børn og søskendetilskuddet.
  • Ved friplads lægges private pensionsindbetalinger til indkomsten igen. Pension via arbejdsgiveren er ikke med i indkomsten.
  • Boligstøtte: boligsikring for lejere og boligydelse for folkepensionister med 2026-satserne: husleje, areal, antal børn og husstandens indkomst med et tillæg for formuen.
  • Ved boligstøtte trækker private pensionsindbetalinger fra indkomsten, modsat friplads.
  • Førtidspensionister (fra 2003) får boligsikring uden loftet på 15 % af boligudgiften for husstande uden børn (i Livsplanen).
  • Effekten: hvor meget af en ekstra indtægt eller indbetaling, du reelt beholder, når skat og ydelser er regnet med.

Det tager den ikke med

  • Boligstøtte til ejere og andelshavere og særregler for handicap, plejebolig og bofællesskab. Førtidspension efter reglerne før 2003.
  • Udgifter til vand og vedligeholdelse i boligstøtten.
  • Boligstøtte i Nedsparing.

Kendte begrænsninger

  • Kommunen og Udbetaling Danmark beregner de endelige beløb. Arktivo regner med de officielle satser for 2026.
  • Satserne for 2027 lægges ind, når de udkommer.

Version 2026.1 · Regler gennemgået:

Budgetoverblik

Opgør, hvad der kommer ind og går ud hver måned, ud fra dine faste poster og dit kontoudtog.

Åbn Budgetoverblik

Det tager beregningen med

  • Rådighedsbeløbet: indtægter minus alle registrerede udgifter, hvor faste poster tæller med deres beløb pr. måned.
  • Posteringer fra kontoudtoget, der allerede er dækket af en fast post, tælles ikke to gange. Overførsler mellem egne konti og refusioner holdes ude.
  • Opsparingsraten: overskuddet i procent af indtægterne.
  • Forventet frit i måneden: overskuddet minus opsparing, du har sat af, og faste udgifter, der endnu ikke er trukket.
  • Gennemsnit over tre måneder bruger kun hele måneder.

Det tager den ikke med

  • Skat og pension. Budgettet regner på de beløb, der står på kontoen, efter skat.

Reglerne bag

Beregningen bygger ikke på skatteregler eller offentlige satser, kun på dine egne tal.

Kendte begrænsninger

  • Tallene for indeværende måned er foreløbige, indtil måneden er slut.
  • Kategorierne gættes ud fra posteringsteksten, hvis banken ikke selv sender dem med. Ret dem, hvis gættet er forkert.

Version 2026.5 · Regler gennemgået:

Skat: årsopgørelse, skatteoptimering og find pengene

Læser din årsopgørelse, viser hvad en ekstra pensionsindbetaling sparer i skat, og leder efter fradrag, du måske mangler.

Åbn Årsopgørelse Åbn Skatteoptimering Åbn Løn

Det tager beregningen med

  • Personskatten for 2026: AM-bidrag 8 %, bundskat 12,01 %, mellemskat 7,5 % over 641.200 kr., topskat over 777.900 kr., toptopskat 5 % over 2.592.700 kr., kommune- og kirkeskat og skatteloftet.
  • Fradrag: personfradrag 54.100 kr., beskæftigelsesfradrag 12,75 % (højst 63.300 kr.) og jobfradrag.
  • Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer: 1,4 % af arbejdsindkomsten, højst 6.100 kr. i 2026 (6.300 kr. i 2027), de sidste 2 år før folkepensionsalderen. Forhøjelsen til 8,5 % og 5 år (L 36) er fremsat og regnes med, når den er vedtaget.
  • Kapitalindkomst med 42 % skatteloft og rentefradrag (kommune- og kirkeskat plus 8 procentpoint op til 50.000 kr.).
  • Årsopgørelse: PDF'en læses i din browser og afstemmes linje for linje. Effektiv skat, marginalskat, restskat eller penge tilbage og råderum til ekstra pensionsfradrag.
  • Skatteoptimering: en ekstra privat indbetaling til ratepension (fradrag op til 68.700 kr. i 2026) og ekstra pensionsfradrag på 12 % eller 32 % med 15 år eller mindre til folkepension.
  • Find pengene: sammenligner årsopgørelsen med dine egne tal (renter af gæld, tab på aktier, udbytteskat i udlandet, pensionsindbetalinger og fagforening) og markerer det, der ser for lavt ud.
  • Lønnen: en lønseddel pr. person fra løn før skat til udbetalt. Egen pension og eget ATP-bidrag (99 kr. om måneden på fuldtid i 2026) trækkes før AM-bidrag og skat, personalegoder beskattes uden at blive udbetalt, og træk efter skat og skattefri godtgørelser kommer til sidst. Skatten er årets rigtige skat delt med 12, ikke trækprocenten.
  • Lønnens tal hentes fra personens egen årsopgørelse: lønindkomsten, indskuddet til pension via arbejdsgiveren, ATP, befordringsfradrag og fagforening. Fordelingen mellem egen og arbejdsgivers pension står ikke på årsopgørelsen; den antages at være 1/3 og 2/3, til du retter den eller læser en lønseddel. Pensionsselskabet trækker 8 % AM-bidrag af hele pensionsindbetalingen.
  • Lønsedlen (PDF) læses i browseren og gemmes ikke. Linjerne genkendes på teksten, og tallene kontrolleres på regnestykket (grundlag × sats = beløb, AM-bidrag 8 %, A-skat = trækprocent af grundlaget efter fradrag). Lønsedlen skal gå op: løn + tillæg + skattefrit − egen pension − ATP − AM-bidrag − A-skat − træk = udbetalt. 14-dages og ugeløn regnes om til måned. Trækprocenten sammenlignes med årets skat af lønnen, så restskat kan ses i forvejen.
  • Førtidspension (ny ordning, 2026): 264.636 kr. om året for enlige og 224.940 kr. for gifte og samlevende. Den nedsættes med 30 % af indtægten over 94.100 kr. (enlig) eller 149.400 kr. (par), med 15 %, når begge er pensionister. Egen løn tæller efter AM-bidrag; partnerens løn tæller ikke, partnerens øvrige indtægt kun over 298.332 kr. og højst 306.000 kr. (begge pensionister: højst 462.800 kr.). Pensionen beskattes som personlig indkomst uden AM-bidrag og beskæftigelsesfradrag.

Det tager den ikke med

  • Ægtefællens indkomst og overførsel af uudnyttet personfradrag.
  • Befordringsfradrag regnes ikke ud, fordi det kræver bopæl, arbejdssted og arbejdsdage. Står det på årsopgørelsen, tager lønnen det med.
  • Loftet over fradraget for fagforening, så et fund kan være for højt.
  • Virkningen over flere år i Skatteoptimering. Den regnes på fanen Ratepension i Afkastberegneren.

Kendte begrænsninger

  • Det, der ikke stemmer ved afstemningen af årsopgørelsen, bliver en advarsel, ikke et gæt.
  • Førtidspensionen indgår i lønnen, Hvad kan vi låne?, Brug min løn, Livsplanen (frem til folkepensionsalderen, også boligsikringen), Forsikringer (tab af erhvervsevne) og som tilvalg i Nedsparing og Ratepension, men ikke i FIRE, der regner på, hvornår man kan stoppe med at arbejde. Eget ATP-bidrag af førtidspensionen (99 kr. om måneden) trækkes fra før skat, og brøkpension ved kortere bopæl i Danmark sættes på Løn. Den gamle ordning (før 2003) er ikke med.
  • Fundene i Find pengene er forslag at tjekke. Kun Skattestyrelsen kan ændre din opgørelse.
  • Skatteoptimeringen bruger satserne for indkomståret 2026.

Version 2026.7 · Regler gennemgået:

Bolig, lån og investeringslån

Regner på billån, banklån og realkredit, hvad en bolig koster og giver, hvor meget I kan låne til en bolig, og om det kan betale sig at låne til investeringer.

Åbn Hvad kan vi låne? Åbn Omlægningstjek Åbn Lånemotor Åbn Billån Åbn Bolig som investering Åbn Investeringslån

Det tager beregningen med

  • Lån: annuitet eller serielån, afdragsfrihed, ekstra afdrag og ÅOP regnet som den effektive rente efter kreditaftaleloven.
  • Rentefradrag: kommune- og kirkeskat plus 8 procentpoint op til 50.000 kr. (100.000 kr. for gifte), derover kun kommune- og kirkeskat.
  • Bolig: ejendomsværdiskat (5,1 promille af 80 % af vurderingen op til grænsen, 14 promille derover), grundskyld med kommunens promille og loftet over årlige stigninger, realkredit op til 80 % (sommerhus 75 %) med bidrag efter belåning, tinglysning og afkast af egenkapitalen.
  • Pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten (op til 6.000 kr. for helårsbolig og 2.000 kr. for sommerhus), nedsat efter indkomsten, når du eller din ægtefælle har nået folkepensionsalderen.
  • Omlægning af realkreditlån: kurstab og -gevinst, tinglysning af det nye lån efter restgældsprincippet og den rente, der skal til, før det betaler sig.
  • Salg af bolig: skattefrit efter parcelhusreglen og sommerhusreglen.
  • Andelsbolig (markeret i Formueoverblik): ingen ejendomsværdiskat, og grundskyld og ejendommens vedligehold betaler foreningen over boligafgiften, som står i forbruget. Livsplanen regner kun andelsboliglånet, som et banklån uden bidrag med månedlige ydelser, og Hvad kan vi låne? regner intet bidrag på det.
  • Udlejningsbolig (en bolig, du ikke selv bor i, udlejet hele året): Livsplanen regner lejen fra Formueoverblik med. Resultatet er lejen minus grundskyld, vedligehold og driftsudgifter (forsikring, fællesudgifter, administration); et overskud er personlig indkomst med AM-bidrag som løn, og et underskud trækkes fra i den personlige indkomst. Renterne er kapitalindkomst. Der er ingen ejendomsværdiskat, og en gevinst ved salg beskattes (regnet fra værdien i dag). I Hvad kan vi låne? sælges en udlejningsbolig ikke med boligen i dag, og lånet i den tæller som anden gæld.
  • Investeringslån: renter og provision som fradrag, skat af gevinsten som aktieindkomst eller kapitalindkomst og tvangssalg, hvis belåningen bliver for høj.
  • Hvad kan vi låne?: den højeste pris efter tre grænser. Udbetaling mindst 5 % af købesummen af egne midler plus købsomkostningerne. Gearing (GE, Finanstilsynets gældsfaktor): al gæld delt med den årlige bruttoindkomst før skat med eget pensionsbidrag, men uden arbejdsgiverens, som standard højst 4,00, fordi Finanstilsynet regner over 4 som højt. Grænsen er ikke fastsat i loven og kan rettes. Rådighedsbeløbet pr. måned efter skat, faste udgifter og den nye bolig mod det mindste rådighedsbeløb pr. måned. Har I kigget på en bolig, regnes siden med dens pris og evt. en valgt udbetaling (mindst 5 %); det højeste, I kan købe for, regnes altid med alt ud over bufferen.
  • Boligen regnes som i Bolig som investering med fast rente og afdrag over 30 år og realkredit op til 80 % (sommerhus 75 %). Med over 60 % belåning og en gearing over 4 kan man ifølge Finanstilsynets vejledning som udgangspunkt kun låne med fast rente eller mindst 5 års rentebinding, og uden afdragsfrihed på variable lån.
  • Indkomsten efter skat er lønsedlens udbetaling for hver af jer plus børne- og ungeydelsen ud fra børnenes alder (med aftrapningen ved høj indkomst). Køber I en helårsbolig i en anden kommune, regnes lønnen efter købet med den nye kommuneskat. Rentefradraget for det nye lån regnes med jeres egen kommuneskat og med 8 procentpoint ekstra af op til 50.000 kr. pr. person, så et par, der deler lånet, har 100.000 kr., gift eller ej.
  • Opsparingen til købet: kontanter, aktiesparekonto og frie midler, hvor de frie midler er regnet efter skat af gevinsten ved et salg (aktieindkomst; lagerbeskattede er allerede beskattet).
  • Scenarierne viser rådighedsbeløbet med ny bil, et barn mere, 2 procentpoint højere rente, ledighed med dagpenge og tab af erhvervsevne med dækningen fra jeres PensionsInfo og førtidspension (2026), hvor udbetalingen fra pensionen modregnes med 30 % over fradraget.
  • Stresstest: lånet regnes både som I vælger det (fast eller variabel rente, evt. 5 eller 10 år uden afdrag) og med fast rente på stressrenten (standard den faste rente + 1 procentpoint; med variabel rente 4 % + 1; kan rettes) og afdrag over 30 år. Grænsen for rådighedsbeløbet bruger den strengeste af de to.
  • Boligen i dag: sælger I, lægges provenuet (salgspris − restgæld − salgsomkostninger, standard 85.000 kr.) til opsparingen, og den nuværende boligudgift falder væk. Beholder I den, tæller lånet med i gearingen og boligens værdi i aktiverne, og udgiften og rentefradraget fortsætter. Lån i sommerhuse og udlejningsboliger tæller altid med. I dag lægges rentefradraget for lånet i boligen og den anden gæld (restgæld × renten) til indkomsten, fordi udgifterne fra Budget er før fradraget. Fradraget for den anden gæld fortsætter efter købet, og det nye lån får sit fradrag oven på det.
  • Rådighedsbeløbet i dag og efter købet med de faste udgifter fra Budget (som I kan ændre efter købet) og varme, el og vand, forsikring og fællesudgifter samt vedligehold i den nye bolig (et typisk niveau, som kan rettes). Opsparingsevnen er det, der i gennemsnit blev tilovers pr. måned de seneste 12 hele måneder i kontoudtogene (indtægter minus forbrug, hvor opsparing ikke er forbrug), og den regnes kun med 12 måneder i træk. En måned er hel, når kontoudtogene begynder senest den 7. (senest den 20. i måneden før, når lønnen kommer sidst i måneden og hører til næste måned) og slutter tidligst 4 dage før månedens sidste dag. Opsparingsevnen kan også skrives selv. Efter købet er den plus ændringen i rådighedsbeløbet.
  • Nøgletal: gearing (GE = al gæld / årlig bruttoindkomst med eget pensionsbidrag, uden arbejdsgiverens, fx 3,45), belåningsgrad (lån / pris), gældsandel (GA = al gæld / samlede aktiver: den nye bolig, en bolig I beholder, og opsparingen tilbage, vist som fx 0,85 og 85 %) og opsparingen tilbage. En buffer (standard 3 gange det mindste rådighedsbeløb, højst opsparingen inkl. provenuet fra et salg) bruges ikke til udbetalingen.

Det tager den ikke med

  • Realkredit og pantebreve med præcis rentedagsberegning i Lånemotoren.
  • Indefrysning af stigninger i ejendomsskatten.
  • Lån i fremmed valuta og udbytteskat i udlandet ved investeringslån. Man kan ikke låne til en aktiesparekonto.
  • Sygedagpenge og boligstøtte i scenariet om tab af erhvervsevne, og om kommunen faktisk tilkender førtidspension.
  • En periode med to boliger, mens den gamle sælges, og en evt. avance ved salget (en helårsbolig er normalt skattefri).
  • Forskellen i bidragssats mellem fast og variabel rente. Variable lån har ofte lidt højere bidrag.

Kendte begrænsninger

  • Bidragssatserne følger én udbyders prisliste. Din bank kan have andre satser.
  • Usikkerheden ved investeringslån bruger normalfordelte år uden ekstra store fald, så et rigtigt krak kan være værre.
  • Samlevende regnes som enlige ved rentefradraget.
  • Det mindste rådighedsbeløb står ikke i loven. Standarden (6.000 kr. pr. voksen og 2.500 kr. pr. barn om måneden) er et typisk niveau, som du kan rette.

Version 2026.2 · Regler gennemgået:

Forsikringer

Samler dine forsikringer og tjekker, om livsforsikring og dækning ved tab af erhvervsevne passer til det, din husstand skal bruge.

Åbn Forsikringer

Det tager beregningen med

  • Livsforsikring: behovet er gæld + forsørgelse af en partner (standard 10 år × 90.000 kr.) + forsørgelse af børnene til 21 år (24.000 kr. pr. barn pr. år) + 50.000 kr. til begravelse, minus den likvide opsparing. Alle drivere kan rettes.
  • Dækningen ved død er privat livsforsikring + dødsdækning via pensionen + et anslået offentligt gulv: 150.000 kr. i efterlevelseshjælp, hvis der er en partner eller børn, og 25.000 kr. pr. barn.
  • Tab af erhvervsevne, alt efter skat pr. måned: den ønskede indkomst (standard 80 % af din løn efter skat) mod førtidspensionen efter skat, dækningen fra pensionen efter skat og den private dækning (indtastet efter skat).
  • Førtidspensionen med 2026-satserne (264.636 kr. for enlige, 224.940 kr. for par), nedsat med 30 % af udbetalingen fra pensionen over fradraget og minus eget ATP-bidrag (99 kr. om måneden). Skatten med din kommune fra husstanden, ellers standardsatserne.
  • I Budgetoverblik vises dækningen ved tab af erhvervsevne højst med din nuværende indkomst, fordi pensionsselskaberne typisk lægger et loft.
  • Børn og civilstand hentes fra husstanden (Livsplan), gæld og opsparing fra Formueoverblik, når du starter.
  • Kritisk sygdom, ulykke og sundhedsforsikring vises som lette tjek uden beregnet behov.

Det tager den ikke med

  • Partnerens indkomst uden løn i førtidspensionen (regnes som 0), sygedagpenge i perioden før og boligstøtte ved tab af erhvervsevne.
  • Skat af livsforsikringssummen og pensionens dødsdækning (behandles forskelligt efter ordningen).
  • Præmiernes størrelse i forhold til dækningen: siden vurderer ikke, om en police er billig.

Kendte begrænsninger

  • Behovet er en tommelfingerregel. Den rigtige dækning afhænger af jeres økonomi, ønsker og de konkrete vilkår i policerne.
  • Førtidspension kræver, at kommunen tilkender den. Beregningen viser, hvad den ville være.

Version 2026.1 · Regler gennemgået:

Den fælles husstand

Forklarer, hvordan partner, navne, børn, fødselsår, kommune og førtidspension deles mellem siderne, så tallene passer sammen.

Åbn Løn Åbn Livsplan

Det tager beregningen med

  • Partneren: Livsplanens valg (Kun mig / Os to) gælder alle sider. Har man ikke valgt, er der en partner, hvis Budget, Formue eller FIRE har en. Slås partneren fra, skjules partnerens tal på siderne, men de slettes ikke.
  • Navnene på dig og partneren er de samme på alle sider.
  • Fødselsår og kommune pr. person: først det, der er rettet i Livsplanen, så din profil (kun for dig), så FIRE. Bruges af Livsplan, Folkepension og en ny partner i FIRE.
  • Børn: Livsplanens børn (begivenheden Barn med fødselsår) bruges i Forsikringer og Hvad kan vi låne?. Planlagte børn tæller med, når de er født.
  • Førtidspension sættes på Løn og bruges i Livsplan, Hvad kan vi låne?, Nedsparing og Ratepension, indtil man selv vælger andet dér.
  • På en fælles side, man ikke selv ejer, bruges din profil ikke, fordi sidens Mig er ejeren.
  • Data fra før login kan lægges sammen med det gemte: ved samme post vinder det gemte, posteringer tælles ikke to gange, og slettede poster kommer ikke igen.

Det tager den ikke med

  • Antallet af børn, der rettes i Hvad kan vi låne?, skrives ikke tilbage til Livsplanen, fordi fødselsårene ikke kendes. I Forsikringer kan børnene lægges i Livsplanen med en knap.
  • Ejer pr. konto og depot i Kontooverblik og Portefølje.

Reglerne bag

Beregningen bygger ikke på skatteregler eller offentlige satser, kun på dine egne tal.

Kendte begrænsninger

  • To personer, der redigerer samme fælles side samtidig, kan overskrive hinandens ændringer. Siden advarer, når den gemte version er nyere.

Version 2026.3 · Regler gennemgået:

Finanstjek

Giver din økonomi en score fra 0 til 100 ud fra de tal, du allerede har lagt ind, og peger på de tre ting, der løfter den mest.

Åbn Finanstjek

Det tager beregningen med

  • Ti dele med hver sin vægt: buffer (måneder af de faste udgifter), gæld uden bolig, belåning af boligen, opsparingsrate, pensionsindbetaling, pensionsdækning, forsikringer, brug af aktiesparekonto, ÅOP og år til økonomisk frihed.
  • Hver del får 0 til 100 point på en glidende skala, fx er en buffer på 6 måneders faste udgifter 100 point og 3 måneder 70 point.
  • Scoren er gennemsnittet af de dele, der kendes, vægtet. Ukendte dele tæller hverken for eller imod, og det vises, hvor mange dele der kendes.
  • Forslagene er de dele, hvor der er flest vægtede point at hente.
  • Pensionsindbetalingen for et par er begges indbetaling i procent af begges faste løn, så den med den højeste løn vejer mest. Mangler der forsikringer, står det, hvilke af indbo, ulykke og liv/tab af erhvervsevne det er.
  • Inflationsuret på Din økonomi nu og Formueoverblik: tabet i købekraft på dine kontanter det seneste år er saldoen × (1 − 1/(1 + årsinflationen)), og for den seneste måned bruges månedens ændring i indekset. Negativ inflation giver vundet købekraft.
  • Har en konto en rente, bruges realrenten (1 + rente)/(1 + inflation) − 1, og tabet efter renter er saldoen gange realrenten med modsat fortegn. Uden en rente regnes med 0 %.
  • Kilden til inflationen er Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks (tabel PRIS01, i alt), med den årsstigning, Danmarks Statistik selv offentliggør. Tallene hentes højst én gang i døgnet.

Det tager den ikke med

  • Din personlige risikovillighed og mål. Scoren er en tommelfingerregel, ikke en vurdering af din situation.
  • Skat af renterne og indskud eller hævninger i løbet af året i Inflationsuret.

Reglerne bag

Beregningen bygger ikke på skatteregler eller offentlige satser, kun på dine egne tal.

Kendte begrænsninger

  • Scoren er kun så god som tallene bag. Mangler budget, formue eller pension, bygger den på færre dele.
  • Inflationsuret regner på saldoen i dag, som om den havde stået på kontoen hele perioden, og med prisudviklingen for hele landet, ikke dit eget forbrug.

Fandt du en regel, der ikke stemmer, eller mangler der noget? Skriv på feedback-siden. Se også Hjælp og vilkår for brug.